Den islandske hest

De fem gangarter

Skridt

Skridt er en marcherende 4-taktet gangart med 8 faser uden svæv. Denne kan tælles således: 1 – 2 – 3 – 4 – 1 – 2 – 3 – 4 osv. Oversat til hestens ben: Venstre bagben (VB) løftes for umiddelbart efter at gå mod jorden igen, efterfulgt af venstre forben (VF), derefter højre bagben (HB) og til sidst højre forben (HF), hvorefter cyklussen gentages. Det vil sige, at der konstant er to eller tre ben i jorden ad gangen.

Tølt

Tølt er en 4-taktet gangart, som kort fortalt er: Skridt i hurtigt tempo. Dog er nedslagsprincippet en smule anderledes end for skridt, og hesten har kun et eller to ben i jorden af gangen (hvor der i skridt kan være tre ben i jorden samtidigt). Resultatet bliver en jævn og behagelig gangart for rytteren, som mærker denne ved at sidde forholdsvist roligt i sadlen (dvs. uden at ”blive skubbet op af sædet”, som det kendes fra fx trav).

Hvordan får du hesten til at tølte?

Svaret er ikke simpelt. Det er reelt er en svær øvelse at få hesten til at tølte taktrent og med korrekt brug af sin krop. Det tager MANGE år at mestre tølten, og jeg sammenligner det ofte med at skulle kunne udføre en korrekt galop-pirouette på en storhest – det er i grunden MEGET SVÆRT, og kræver en dygtig rytter, som er klar i sine signaler. Heldigvis er vores heste alle trænet til at kunne tølte, og bedst muligt ”hjælpe” den uerfarne islænderrytter med at tølte på turen. Vi har også et par enkelte naturtøltere, som mere eller mindre tølter af sig selv – næsten uden du behøver signalere tølt. Tølt rides bedst ligeud på en HÅRD bund eller nedad bakke.

Signaler til tølt:

Svært emne at beskrive på skrift, men et kort forsøg herpå kunne være således: 1. Tænk det som om at du skal have hesten til at skridte hurtigt. 2. Du skal sidde i ”det lodrette sæde” med kroppen – gerne med smule tiltet bagud i hoften, således at du sidder ”lidt tungt” i sædet (egentligt skal man sidde let, men i starten er det lettere at forstå således). 3. Du skal have en god spændstighed (dvs. let brug af dine muskler, men uden at det er anstrengende)  i din egen krop. Altså ikke en spænding i kroppen, men en støttende holdning, da forkert spænding (ses fx ofte hos nervøse ryttere) vil medføre stivhed i hesten. Hænderne skal være placeret oppe og foran sadlen, som ved almindelig dressur. Du skal have en stram tøjle (dette er ikke det samme som en spændt tøjle, hvor man hiver hesten i munden), som skal være eftergiven (altså en let ”tag og giv” i hænderne). Det er VIGTIGT, at tøjlen ikke er for løs og slap, da dette vil medføre at nogle heste fx vælger trav. 4. Når punkt 1-3 er opnået skal hesten sætte farten op. Dette kan gøres ved hjælp af stemme, schenklerne, vægtfordeling af kroppen eller pisken. Pisken kan være et særdeles brugbart hjælpemiddel til at få hesten til at søge korrekt og præcist frem i tølten. Ligeledes til at hesten “sætter” bagparten bedre ind under kroppen i tølten, hvilket er essentielt. Min anbefaling er derfor at benytte pisk i ridningen.

Det er vigtigt at have i mente at de fleste heste ikke tølter, hvis rytteren ikke sender hesten signal til tølt – selvfølgelig! Derfor prøv at følge disse råd eller få vores guider til at hjælpe dig. Der findes flere fejl i tølten (såsom grissepas, travtølt mm) og disse må afhjælpes af rytteren – søg igen råd hos guiderne.

Trav

Trav er en 2-taktet gangart med svævemoment. Denne gangart benytter diagonal bevægelsesmønster, hvilket vil sige at det ene forben sættes i jorden på samme tid, som det modsatte bagben efterfulgt af et svævemoment.

Det vil forløbe således: Venstre forben (VF) + højre bagben er i jorden samtidigt (HB) –> svævemoment (ingen ben i jorden) –> højre forben (HF) + venstre bagben (VB) i jorden samtidigt, hvorefter cyklussen gentages. Dette høres i retning af: 1,2,1,2,1,2 osv.

Hesten bør bevæge sig med en smidig ryg og fjedrende led i benene – gerne hvor hestens bagben træder op i eget spor fra forbenene – eller over. Der bør forekomme afskub fra bagparten, hvilket skal bære hesten frem og op. Hos den islandske hest rides til stævnerne primært middel trav.

Hvordan får du hesten i trav?

Trav kendes fra de fleste andre hesteracer. Trav kan dog være svært at mestre for nogle islandske heste (særligt 5-gængerne), hvilket kræver at rytteren er præcis i sine signaler om, hvad vedkommende kræver af hesten.

Et forsøg på en kort hjælp til signaler for trav: 1. Hesten skal være afslappet i kroppen. Er hesten spændt fx grundet stor flok på tur eller efter en galoptur, så vil nogle heste vælge tølt eller måske pas, når hesten drives frem. Ergo, det kræver en afslappet hest! 2. Tøjlerne må i starten gerne være let ”løse” uden større kontakt til munden (anderledes senere hen i uddannelsen), og i nogle tilfælde kan helt frie tøjler den bedste løsning. 3. Rytteren må gerne starte let foroverbøjet for straks (men roligt) efter at sætte sig tilbage i ”det lodrette sæde. 4. Der må gerne rides i let-ridning, såvel som nedsidning. Har hesten forsat svært ved at finde traven kan en opadgående bakke hjælpe eller lidt ujævnt terræn.

Mangel på trav skyldes ofte at rytteren ikke formår, at få hesten afslappet og afspændt.

Hent hjælp hos vores guider.

Galop

Galop er en 3-taktet gangart, hvor der bør forekomme et godt opspring. Hesten har henholdsvis ingen, et, to eller tre ben i jorden af gangen. Gangarten kendes fra andre hesteracer og er ofte behageligt at ride, da det er en form for cyklisk-bevægelse – omend hurtig. Mange islændere (særligt 5-gængere) har ofte lidt svært ved at præstere en god “kvalitets” galop. Denne bliver ofte en flad væddeløbsgalop, som eventuelt går over i pas. Derfor er det vigtig, at rytteren ”rider” sin heste op i galop med et korrekt galopanspring, som er roligt og kontrolleret. Herefter forsøge at holde hesten i et roligt tempo, hvor hesten ikke bare ”løber af sted” i vild galop. Man behøver ikke at ”sparke” voldsomt til hesten for at få denne i galop, men kræver dog et tydelig enkelt signal fra rytteren, således at hesten ikke bare øger farten i fx tølt eller trav, men faktisk går op i galop.

Rytterne bedes venligt have fokus på, hvordan og hvor der rides galop. HVIS man rider ved siden af hinanden vil dette ofte resultere i væddeløb mellem hestene, hvilket kan gøre det svært at stoppe hestene, selvom de normalt er meget lydhør. Husk heste er flokdyr! Ligeledes skal man ikke bare “kaste” hesten af sted i vild galop, når man er flere på tur (ej heller generelt), da dette vil få de andre heste til at sætte spontant i gang, selvom deres ryttere måske ikke er klar. Derfor start roligt i fx trav i måske 100 m og så sæt roligt op i galop. Det skal være kontrolleret at ride i galop! Ellers bliver hestene vant til at ”stikke afsted” med rytterne – hvilket vi gerne vil undgå og konstant arbejder på at holde hestene fra.


Vi beder yderligere rytterne tænke over bunden hesten rider på. Husk, at galop på en stenet, frosthård, bakket bund eller lignende er proportionelt med skader. Pas venligt på de levende dyr, som er i jeres hænder – også selvom hesten ikke altid selv ved det og bare gerne vil løbe. Det er rytterens ansvar at passe på hesten og ikke omvendt.

Flyvende Pas

Den flyvende pas er en 2-taktet lateral (hvor benene på samme side bevæger sig symmetrisk) gangart med svævefase. Dette, omsat til hestens ben vil fx være: VF + VB i jorden –> svævemoment –> HF + HB i jorden —> svævemoment, og cyklusen gentages. Denne er primært ikke en skovturs-gangart for turridningsryttere, da rytteren sjældent evner at få hesten i korrekt flyvende pas fremfor den langsommere forkerte ”grisse-pas” (der ligeledes kan ødelægge hestens andre gangarter). Denne gangart kræver derfor erfaring med den islandske hest og benyttes primært i konkurrence-øjemed. Det er kun nogle type af islændere, som kan præstere den flyvende pas og disse betegnes som 5-gængere. Måden at kende forskel på grisse-pas og flyvende pas er blandt andet svævemomentet, hvor hesten ingen ben har i jorden.


Har du meget erfaring med den islandske hest kan du søge hjælp hos vores guider, som kan give dig muligheden for at prøve den spektakulære flyvende pas på en af vores gode pas-heste.

Krathusgaarden af 1920 - Bindesbøllsvej 7 - 2920 Charlottenlund - Tel: +45 20934167